Juleroning

Velklædte juleroere til Københavnskredsens årlige arrangement i B&W Roklub i Langelinje

Københavnskredsens Juleroning blev en direkte efterfølger til et arrangement, som et par garvede langtursroere fra DSR, indførte i slutningen af 1980´erne, hvor Pernille og Ib Jørgensen arrangerede en juleroningstur til kanalerne ved Nyhavn, hvor man gik fra borde, stod og skålede i gløgg, ønskede hinanden: Glædelig Jul, og roede tilbage til klubben.

Siden greb Københavnskredsen ideen, og i et tæt og godt samarbejde med B&W´s Roklub, har det vist sig at være en stor succes.

I 2013 var det lige før, man havde rekord med næsten 100 deltagere!

I 2014 var der lidt færre – men alligevel var kredsen flot repræsenteret af flere forskellige klubbers deltagere, der kom fra nær og fjern for at nyde et par kopper varm gløgg og lune æbleskiver i B&W´s hyggelige lokaler på Langelinje, der i øvrigt tidligere husede de gamle storklubber fra Strandvænget.

Back to Top