September 2010
Månedens begivenheder: 3

MTOTFLS


1234
67891112
131415171819
20212223242526
27282930


Aftenkaproning - Koryfæerne mødes
Af Mette Bacher

Københavnskredsen runder en forrygende sæson af med årets sidste Aftenkaproning på Bagsværd Sø, hvor knap 50 mandskaber har meldt sig til.
Der er ikke tvivl om, at nogen af de tilmeldte deltagere lige skal pudse formen af inden DM om 3 uger.

Gennem mange år har aftenkaproningerne været afviklet den første onsdag i sommermånederne. Kaproningerne var fra start en succes, hvor både nye roere og garvede landsholdsroere tillige med veteranerne, prøvede kræfter med hinanden. I nogle år forsøgtes med et "Quad-Race", hvor deltagerne fordelst en 10-krone i startgebyr kunne skrive sig på listen til finalen i dobbeltfirer, hvor holdene blev sat efter lodtrækning. Udover 10eren smed man en seddel med sit navn i en æske. Kredsens udsendte trak, under stor opmærksomhed, navnene op i vilkårlig rækkefølge, og dermed blev holdene sat. Det gav iøvrigt ofte nogle fantastiske konstellationer, hvor nyere roere dannede hold med daværende stjerner. Der blev ofte roet på rekordtider, og på et tidspunkt fik man sågar konkurrence helt fra Australien. Denne succes varede nogle år, og derefter kneb det ofte med at få strikket nogle velbesøgte Aftenkaproninger sammen. Dels fik roerne nye udfordringer, og ofte måtte arrangørerne kæmpe en hård kamp med kommunen, der ikke altid hev udlagte kajakbaner ind til tiden.
Efter et stort ønske fra Bagsværd Roklub, der gerne ville gå ind og bakke Kredsen op, fik Aftenkaproningerne i 2009 en kraftig opblomstring. Med en gennemsnitsdeltagelse på mere end 40 mandskaber pr. gang, må det siges at være blevet noget af et tilløbsstykke, også selvom det ikke er alle klubber i kredsen, der deltager.
Denne gang har Roklubben Viking fra Sjællandskredsen med træner Ib Arnoldi i spidsen, meldt flere unge roere til, og fra Viking deltager også en roer i mastersklasserne. Kaster man et et blik over løbslisten, er det værd at bemærke, at flere af Danmarks allerstærkeste Langdistanceroere har kastet sig over de mere smalle outriggere. Arne Månsson, Hellerup, har tidligere haft succes i sculleren og er startklar mod to hold fra Bagsværd og deltagere fra Viking, DSR og Skovshoved. Sidstnævnte, Hans Nøhr, vandt i Holstebro for få uger siden. Hos kvinderne er inriggerspecialisterne, Lone Banke Rasmussen, Hellerup Dameroklub og Mette Thor Hansen, DSR, i hver deres sculler, ude mod blandt andet ergometerspecialisten fra Skovshoved Roklub, Margit Haahr-Hansen samt yderligere to kvinder fra DSR og en fra KVIK.

En interessant konstellation er førnævnte Lone Banke Rasmussen, der møder til start i mix-dobbeltsculler med inriggerkoryfæet, Per Hansen.
Sidstnævnte var i midten og slutningen af 70erne en ganske dygtig letvægts outriggerroer i Odense Roklub, hvor det tidligere er blevet til et forbundsmesterskab i letvægtsfirer. De to Hellerup-roere skal blandt andet møde: Kirsten Henriksen og Inger Koch fra Lyngby Roklub. I årets foregående Aftenkaproninger, har DSRs Jens Rokkedal og Jan Cederkvist, der også er med i aften, været på medaljeskamlen i netop masters 2X. Cederkvist er tidligere scullerekspert fra beg. af 70erne.
I kvindernes begynder singlesculler er Skovshoved Roklubs træner, Henriette Skavin konkurrent til Karin Bodelund, DSR. Bodelund har tidligere været stærk i inrigger og har mesterskaber bag sig. Nu prøver hun ihærdigt at bide skeer med sculleren og har måttet erkende, at det er noget ganske andet end de volumiøse inriggere. Aftenkaproningen runder af med et brag af en finale i M4X/M4-, alle klasser, hvor alle seks baner bliver besat. Her skal Bagsværds senior-begyndermandskab og DSRs ditto, ud mod tidligere kendte navne. Det bliver til et herligt gensyn med Peter Lund, Henning Bay, Søren Vang og Arne Højlund i firer uden, C-klassen. Alle er tidligere stjerneroere i letvægtsotter. Værd at bemærke er også dobbeltfireren i samme klasse med Bagsværd Roklubs formand, Michael Espersen (tidl. stjerneroer i letvægtsklassen i 80erne. Han danner hold med OL-bronzevinder i 4-, anno 1984, Lars Nielsen. De to sidste på båden er de fra fordums tid, velkendte Finn Jørgensen og Ole "Puma" Smedegaard, der under tjekken Ludek Pojezny satte Holte Roklub på verdenskortet i 70erne og 80erne. I forbindelse med Aftenkaproningen er der udtagelsesløb til årets Bymatch, hvor 5 piger skal kæmpe om 4 pladser i dobbeltfireren og en reserveplads.
Aftenkaproningen har første start kl.17.30 og sidste løb fyres af kl. 19.40
Skrevet af Lene Svanebjerg tirsdag 22 september 2009 - 15:51:02 | email til en ven udskrifts venlig