Nyhed: : Skærpelse af sikkerheden ved afholdelse af regatta på Bagsværd Sø.
(Kategori: Generelt)
Oprettet af Lene Svanebjerg
tirsdag 29 juni 2010 - 11:52:08
Ved sidste regatta var der et havari mellem startsystemet og en robåd mens udlægning af startsystemet var i gang, heldigvis var der kun materiel skade.
Når startsystemet lægges ud på banerne, arbejder personalet meget af tiden i vandet, hvad der er forbundet med stor sikkerhedsmæssig risiko. Er uheldet ude og en af de ansatte rammes af en robåd, kan det i værste fald medføre, at de mister livet.
Det har hidtil været normal kutyme, at roerne kan gennemsejle startersystemerne, når startsystemet var på plads og neddykket. Dette har medført mange påsejlinger af startsystemet med risiko for roerne selv og med skader på såvel både og som anlæggets materiel.
Af hensyn til både roernes og personalets sikkerhed og for at undgå dyre materielle skader er det besluttet, at lukke banerne helt fra 900 m. og frem til mål fra startsystemerne lægges ud, indtil de igen er fjernet fra banerne. Lukningen af banerne vil blive markeret med en flydeline tværs gennem banerne, påmonteret store orange bøjer. Det er ikke tilladt at sejle ind på banerne igen efter flydespærringen.
Lukningen vil under normale omstændigheder strække sig fra onsdag til mandag afhængig af vejrforholdene, 3-4 gange om året.
Alle klubber bedes orientere deres medlemmer om denne procedure.
Lars Køhler
Stadioninspektør
I/S Danmarks Rostadion
Læs mere under Farvand
Denne nyhed er fra DFfR Københavnskredsen
( http://roningkbh.dk/news.php?extend.92 )